Forside

Ny ordning for indbetaling af årskontingent

 

Monradselskabets bestyrelse har vedtaget en ny ordning for indbetaling af årskontingentet.

Vi lægger os dermed op ad andre foreninger, der typisk beder om indbetaling af kontingentet for det nye år i januar måned.

Den nye ordning går ud på følgende:

Kontingentet 100 kr. gælder denne ene gang både for året 2023 og for året 2024.

Har man allerede indbetalt årskontingentet 100 kr. i løbet af 2023 gælder det dermed også for 2024. Har man allerede indbetalt for 2024 (fx hvis man er nyt medlem) er alt i orden.

Men har man endnu ikke betalt, gælder følgende:

Årskontingentet 100 kr. bedes venligst indbetalt snarest muligt og senest 31. januar 2024 til selskabets kasserer, Hans Folkvardt, på konto i Danske Bank reg.nr.: 3219 kontonr.: 11157793


Tip: Hvis man indbetaler via sin netbank, kan man evt. sætte kryds i en rubrik om fremtidige betalinger, hvor det kan vælges, at betalingen sker på samme dato hver 12. måned. Det er nemt.


Hvis vi ikke modtager betalingen, vil vi efter nogen tid venligst tillade os at rykke for den.


Hvis De ikke længere ønsker at være medlem af Monradselskabet beder vi Dem venligst meddele os dette snarest muligt på post@monradselskabet.dk

 


Fra dagbogen:


Torsdag den 23. november afholdt Monradselskabet generalforsamling 2023 i Bispegården, Østre Allé 2, Nykøbing F


Vi begyndte med et foredrag ved overlæge dr. med. Hanne Slott Jensen:


Monrad som politisk flygtning på New Zealand


Hanne Slott Jensen har arbejdet flere år på New Zealand og stødte der på arven fra D.G. Monrad, som er mere levende end vi lige troede i Danmark. Bl.a. er landets forfatning tæt på den danske ligesom mange holdninger og synspunkter er forbavsende tæt relateret til det danske med rødder tilbage til Monrad.


D.G. Monrad har doneret den største kunstgave til den New Zealandske stat nogensinde, en meget stor samling raderinger af bl.a. Rembrandt. De kan frit downloades fra museet Te Papa/Monrad.


Hanne Slott vil med billeder fortælle om D.G. Monrads tid på New Zealand og hvilken indflydelse han havde dernede.


Referat af den efterfælgende generalforsamling findes under fanen Generalforsamling. 


Klik på billedet herover og læs i folderen om bispegården i Nykøbing Falster og om Monrads liv.