Henrik Gade Jensen: MONRAD, Vilje, tidsånd og tro

Anmeldt af Steen Skovsgaard, biskop og formand for Monradselskabet

Som formand for Monradselskabet og biskop for Henrik Gade Jensen har jeg haft den glæde for et par år siden at foreslå Henrik Gade Jensen som en mulig forfatter til en større Monradbiografi til Kristeligt Dagblads Forlag. Han sagde ja, og siden har jeg haft lejlighed til at følge arbejdet på forskellig måde. Det viste sig dog at være en lang og noget mere omfattende proces at skrive denne bog end først antaget. For Henrik Gade Jensen har jo sit faste sognepræstearbejde på Vestlolland, som han trofast har varetaget ved siden af skriverierne og studierne. En studieorlov på tre måneder blev den fødselshjælper, der skulle til, og nu er "barnet" så i skrivende stund godt en måned gammel. På Monrad-selskabets vegne vil jeg hermed sige et stort til lykke med den flotte bog til Kristeligt Dagblads Forlag og ikke mindst Henrik Gade Jensen. Det er et fornemt resultat. Bogen er omfattende, grundig, oplysende og indlevende, kort sagt: fremragende. Den har da også allerede fået mange gode og fine anmeldelser, hvor forfatteren er blevet rost for sin omfattende viden om Monrad og den tids politiske intriger og magtkampe. Der har været et par kritikpunkter af forfatterens national-konservative holdninger, som enkelte steder skinner igennem, f.eks. med sammenligner til vor tids multikulturelle verden. Men det synes jeg bestemt ikke gør bogen mindre relevant eller læseværdig. Tværtimod. Det er vel netop en historikers opgave ikke bare at skildre fortiden men også at kunne trække tråde fra fortiden til nutiden. Et eksempel på dette er Henrik Gade Jensens skildring af Monrads forhold til kirkeforfatningen. Det var noget, som Monrad kæmpede indædt for i alle årene. Her hedder det (sd 132): "Monrad ændrede aldrig kirkepolitisk holdning. Han fastholdt ønsket om en kirkeforfatning til sin død, og han evnede ikke at se eller forstå det grundtvigske kirkebegreb, der tog sit udgangspunkt i menighederne, mikroperspektivet, frem for i folkekirken, makroperspektivet. Frihed kan være så meget. Politikernes frihed bliver borgernes ufrihed, hvorfor vi har en forfatning til at sætte rammer for politik. Kirkens frihed til at styre sig selv bliver let til menighedernes ufrihed." Der er masser af tanker og indsigt at øse af i bogen om Morad: om tiden, troen, men først og sidst om hovedpersonen: D. G. Monrad, som Henrik Gade Jensen formår at skildre både nuanceret og ordentligt. Han forholder sig både kritisk og respektfuldt til dette viljestærke og modsætningsfyldte menneske. Var han gal? Svaret er nej! Men han var noget helt særligt. En stor personlighed, et legebarn, et alvorligt og dybt troende menneske - og ikke mindst en varm og omsorgsfuld far og elskeligt familiemenneske. Der er altid noget, som man kunne tænke sig udfoldet lidt mere. F.eks. blev Monrad jo gift igen med Emmy Hage, men hende levnes der ikke plads til, selvom hun godt kunne have fortjent det. Forholdet mellem Monrad og hans ældste datter, Adda - kaldet "gamle" - kunne også efter min mening have fortjent lidt mere omtale, fordi det viser nogle lidt andre sider af Monrad. Men i Monradselskabet glæder vi os over, at D.G. Monrad i Henrik Gade Jensens bog her har fået en aktuel, ordentlig og troværdig fremstilling, så han har fået en fortjent oprejsning. Selvom bogen langt fra er ukritisk, så står Monrad i hvert fald her i et langt bedre og mere realistisk lys end det, som blev ham til del i filmen "1864". Så tak for det - og til lykke med bogen!